Hvorfor gå til kor?
Man burde måske nærmere spørge - hvorfor ikke gå til kor? De gavnlige effekter af korsang er påvist gennem utallige studier. Det er simpelthen sundt at synge og faktisk viser undersøgelser, at korsangeres hjerte undervejs i korsangen begynder at slå i takt. Korsang gør noget helt specielt for fællesskab og tolerance, du udvikler din musikalitet og får øget selvværd og selvtillid. Og så er det utroligt svært at gå hjem trist eller sur, når man har sunget med andre. Kor gør modvirker stress og gør glad! Hvis du ikke tror på det - så kan du læse mere om det lige her (klik).
Hvad indeholder undervisningen?
Vi kommer til at synge mange forskellige sange - det kunne f.eks. være Ray-dee-oh, Lukas Graham, sange fra Grease eller ABBA sange. Alle kan være med og materialet bliver valgt på baggrund af deltagernes niveau og ønsker. Vi synger flerstemmigt, hvis niveauet er til det - og ellers synger vi "bare" sammen.
Hvem kan gå til kor?
Dette kor henvender sig til alle i alderen 13-70 år, der har lyst til at arbejde med rytmiske sange.
Hvad er mine forudsætninger for at undervise i kor?
Jeg har selv sunget i kor i mange år både klassisk og rytmisk kor og a cappella grupper. Jeg har også undervist i kor siden 2004 i mange sammenhænge både på musikskole, folkeskole, højskole, aftenskole og kirke samt alle aldersgrupper lige fra 0. klasse til seniorkor for 60+. Endelig er jeg uddannet rytmisk sanglærer, som man også kan læse mere om her (klik).
Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Undervisningen foregår på Friskolen Asgaard i musiklokalet onsdage kl. 19.30-20.30
Bemærk for elever, der modtager soloundervisning ved LokalMusik er kortilbuddet gratis!